Thurø 16. april 2016

 

Her fra Red Barnets Familieoplevelsesklub i Svendborg takker vi mange gange for donationen, der muliggjorde, at vi kunne få en dejlig oplevelsesrig dag på Koldkrigsmuseet på Sydlangeland.

Desværre var der fravalg fra flere familier, men de der var med, sammen med de frivillige, nød dagen i fulde drag.

Vi så og rørte ved kanoner, flyvemaskiner, torpedoer, kampvogne og sågar en ubåd. Det var nu lidt uhyggeligt, at være inde i en rigtig ubåd og forestille sig, at folk skulle opholde sig der i længere tid og med en masse vand over hovedet. Især var børnene betaget af den kanon, som de kunne dreje rundt og hæve og sænke kanon løbet,. Det var det helt store hit, og de var svære at lokke derfra igen.

Vejret var med os, og regnen kom først, da vi sad i skolestuen og nød vores medbragte frokost med lækkert rugbrød, som atter en gang var sponsoreret af Thurø Bageri. Donationen fra Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond dækkede næsten også transporten med De Lilla Busser, da det er en meget lang tur for små børn, hvis vi skulle have været med en offentlig bus.

Alt i alt var det en rigtig dejlig dag, hvor vi alle drog hjem rige på mange oplevelser.

 

Med venlige hilsener

Familieoplevelsesklubben v/ Red Barnet i Svendborg

 

     

      

 

Fonden donerede 5.000 kr. til familieoplevelser.

 
 
  Fonden har siden 1993 uddelt
midler til almennyttige formål.
Sydfyenske Dampskibsselskabs Fond  ·  Spodsbjergvej 351  ·  Spodsbjerg  ·  5900 Rudkøbing  ·  56 20 20 40